Nyt manuskript undervejs

Nyt manuskript under udvikling.

Christian har afsløret, at et nyt manuskript i øjeblikket er under udvikling. Det nye manuskript finder endnu en gang sted i Wayne County, Michigan og der vil være et par gamle bekendte, såvel som et par nye, at finde i historien.

 

 

Teaser:

 

Små, sorte skikkelser, bærende alverdens massive ting og sager i hænderne, blev slynget ud gennem siden af kabinen, mens jernfuglen begyndte at rotere omkring sig selv. Snuden opad, haleroret nedad, sort røg fra forenden, der var blevet banket ind som en boksers næse. Der var ingen kontrol, end ikke det, der lignede. Maskinen trak sorte slanger af os omkring sig, mens den roterede og skabte en blanding imellem et ottetal og en timeglasform i luften.

En af de små skikkelser, der væltede sprællende og viftende ud af åbningen i siden af kabinen, nåede kun at falde omkring to meter, inden haleroret blev svunget omkring og absorberede ham eller hende. En sky af massive klumper og væske blev spredt for alle vinde, mens det hidsigt roterende blad skar igennem kroppen og pludseligt begyndte skidtet at tabe højde.