Anmeldelser af Micki 19:50

 

Anmeldelse af Lisbeth Jensen

 

Med ”Micki 19:50” har Christian Reslow skabt en historie, hvor man det ene øjeblik sidder helt ude på kanten af sofaen med øjnene klistret til bogstaverne for i næste sekund at vende blikket væk fra teksten grundet det ulækre billede der skabes, der på den anden side igen er så velskrevet og medrivende, at man bare må læse videre for at se hvordan hele dramaet ender.

 

”Micki 19:50” er historien om mødet mellem kameramanden Tonni, dennes store idol, sangerinden Raquelle, dirigenten George og Jyden, en forfatter med knap så skjulte psykotiske træk. Som en ekstra spiller i dette drama finder vi Micki, Raquelles døde tvilling. Disse fem vidt forskellige personligheder bliver under en af Raquelles koncerter trukket ind i et sandt helvede, som udvikler sig til en overlevelseskamp, som ikke alle komme lige heldigt igennem.

 

Historien bliver fortalt fra forskellige synsvinkler og ikke den ”normale” alvidende fortæller. Denne fremgangsmåde gør historien mere interessant, da man kun får de absolut nødvendigste oplysninger fra hver person. Opdelingen af fortællere holder også læseren hen i spænding omkring handlingsforløbet, da flere episoder bliver fortalt mere end én gang.

 

Alt i alt er ”Micki 19:50” en utrolig spændende historie, man har svært ved at lægge fra sig. Starten af historien tyder bestemt ikke på det drama, som når at udspille sig på de forholdsvis få sider, som bogen reelt er på. Efter ganske få sider sidder man tilbage med flere åbne spørgsmål, som man tørster efter at få besvaret. Disse spørgsmål bliver med tiden besvaret og til sidst afløst af et rungende ”Hvad skete der lige der?”

 

Er man til overraskende gys kan ”Micki 19:50” varmt anbefales.

 

Anmeldelse af Jakob Friis Andersen

 

Christian Reslows roman ”Micki 19.50” er en utrolig underholdende og velskrevet fortælling om en lille gruppe mennesker og deres absurde skæbne. De tre hovedpersoner er indespærret i et teater, fanget i en fastfrosset tid og jagtet af en psykopat. Det er først og fremmest et surrealistisk og hæsblæsende actiondrama, men Reslows roman er mere end god underholdning: Det er en historie om identitet, om at konfrontere det mørke og om logikkens ophævelse eller kollaps.

 

Man fanges, som læser, ligesom hovedpersonerne, af Reslows fantastiske fortælling om et paradoksalt parallelunivers. Forbered dig på en uhyggelig og tankevækkende rejse ind i det ukendte.

Anmeldelse af Thor Kristjan Kidmose - for Urban.dk

 

Ondskaben driver fra væggene i det nordsjællandske teater, og alle er de bevidst om det faktum. Den smukke sangerinde, den haltende kameramand, en ældre dirigent og den onde jyske forfatter. Reslow afvikler en ferm horror historie over de syv akter og 136 sider i Micki 19:50. Hvor han inviterer indenfor til en omgang tekstbaseret helvedesild i fiktionernes verden.

 

Stemningen er ganske ofte ubehagelig og enkelte gange direkte uhyggelig. Desværre tabes der tempo under det endelige opgør mellem det gode og det onde, hvorfor slutningen ikke bliver leveret lige så stilsikkert som den øvrige historie.

 

Den smukke diva med den store barm og yndefulde stemme, indtager scenen præcis ti minutter i otte. Men i stedet for at bryde ud i sang sprænges hendes bryst i to og hun dejser om på gulvet. Lyset går ud og stilheden kvæler alt lyd. Kameramanden Tonni finder hurtigt dirigenten George, mens alle andre åbenbart er forsvundet. Sneen falder tungt udenfor teateret og deres kommunikationslinjer er døde. Indespærret og alene mærker de alle forandringer i deres sind. Men hvad, og hvorfor, ved ingen, kun Raquelle mistænker noget.

 

Hver akt påbegyndes med et citat og en kort statusopdatering for persongalleriet. Uhyggen opbygges ganske elegant. Desværre virker det som om forfatteren ikke helt ved hvad han vil med skabningen Micki, og ej heller formår at afvikle hovedhistorien helt så ubesværet som han fik den påbegyndt. Christian Reslows malende beskrivelser af de blodige kampe er ganske dragende, han har ligeledes et godt blik for spøjse detaljer ved persongalleriet. Hvilket gør hver person levende og truslen det mere virkelig. Det virker som om man har brugt meget tid på at skabe en handling der vil virke dragende uanset hvornår vi læser den. Her er hverken omtaler af facebook, specikke mobiltelefoner eller mange verdslige referencer. Men enkelte gange bruges der tidstypiske kraftudtryk som ”Fuck” og deslige, alle ord der om blot et årti vil virke binde udgivelsen til en specifik periode. Hvilket jeg synes er en skam – men forhåbentlig vil uhyggen bestå uanset hvad. Der gives i hvert fald fire stjerner her fra til de vellykkede gys og sadistiske mord.

Anmeldelse af Gyseren.dk

 

“Micki 19.50″ udkom i første omgang som en digital føljeton-roman i 7 dele på Christian Reslows facebook side, men i oktober blev en papirudgave født og udgivet på forlaget Valeta, som tidligere har udgivet “Miraklets fald” af samme forfatter. Hvor “Miraklets fald” ikke hørte decideret til i horror-genren, så er “Micki 19.50″ en rigtig lækker horror-bidsken!

 

Raquelle er gudesmuk, har en fantastisk sangstemme og har stor succes som den danske opfinder af popera. Hun har dog en lille hemmelighed, nemlig hendes tvilling Micki der lever som en svulst i hendes ene bryst. På en turné går det helt galt, da hun kort før koncerten besvimer, og da hun vågner igen, er både publikum og orkesteret forsvundet sammen med lyset og strømmen – og fornuften. Tilbage er Raquelle, dirigenten Georg og kameramanden Tonni, som sammen forsøger at finde hoved og hale på, hvad der er sket, og hvorfor de langsomt får det værre og værre.

 

Det vil være synd at afsløre for meget af handlingen, som på den ene side fører læseren ind i et univers, der bliver mere og mere vanvittigt og uforståeligt, og på den anden side giver lige præcist så meget sammenhæng, at man tror på historien og vil høre mere. Det skyldes ikke mindst den veloplagthed Reslow fortæller med, som fuldstændig slog benene væk under mig. Og så lykkes det rent faktisk også for Reslow at give en forklaring på, hvad der er sket og hvorfor, selvom hvorfor-delen måske ikke er helt overbevisende. Men prut skid med det (som min niece ville sige) for som sagt fungerer det alligevel.

 

Opbygningen af historien følger føljeton-romanens, idet handlingen fortælles i 7 akter med hver sin overskrift. Hver akt har også en kort præsentation af de personer, som optræder i akten – en præsentation, som ikke er ens hver gang personen optræder, og som derfor er med til at underbygge stemningen.

 

Og stemning er der masser af! Christian Reslow skriver godt, og med få ord skaber han en atmosfære, som får læseren til krybe sammen om bogen. På romanens kun 135 sider lykkes det ham at fremmane nogle interessante personer og skabe et plausibelt alternativt univers samtidig med, at han skræmmer r…. ud af bukserne på læseren. Det beviser blot tesen om, at en bog ikke behøver at være lang for at være god. Som en ekstra-hjælp til at få læseren i den rette stemning er forsiden fantastisk illustreret af Martin Zauner, som jeg håber at se mere fra med tiden. Her er et gespenst, der tager kegler hos mig!

 

Én ting vil jeg dog brokke mig lidt over, nemlig opsætningen af teksten. Det virker som om, man bare automatisk har delt ordene, når der ikke var plads til flere bogstaver på linjen. Jeg faldt gentagende gange over ord, som var delt uden skelen til retskrivningsreglerne, og det irriterede læsningen.

 

Bortset det lille sure opstød kan jeg kun anbefale “Micki 19.50″. Jeg kan ikke helt sige hvorfor, den virkede så godt på mig, men sikkert er det i hvert fald, at jeg lod mig forføre af mørket i det gamle teater, og slugte både det troværdige og det utroværdige uden at blinke med øjnene og med ønsket om mere.

 

“Hans kød skar imod hans hud, hans knogler voksede og fik spidse fremspring i blodårerne, hans arm føltes pludselig som en sprængt tomat, og smerten var alt, alt for stor, til at kunne udtrykkes i lyd. I stedet var han faldet, og imens han rullede ned ad trinene med en akrobatik, der kostede ham flere benbrud, end han kunne tælle, følte han rædselsslagen smerten brede sig til sit bryst. Nu lå han dér, gispende og svedende, med blod i munden og næsen, for foden af trappen. Ligegyldigt hvad han gjorde, om han forsøgte at bevæge sig, sige noget eller sågar tænke, så var rædslen og ilden for stærk. Han kunne kun ligge dér, i et kulsort smertehelvede og håbe på, at de andre ville snuble over ham. Og helst inden alt for længe … Helst inden han døde …” (side 59)

 

Udgivelsesår: 2010

Anmeldelse af Janus Andersen for Horrorsiden.dk

 

Reslow debuterede med den velfortalte og meget kontrollerede Miraklets fald – her slipper han tøjret og kører derudaf med 120 i timen i en omgang splattet horror. Det er blodigt og vildt underholdende.

 

Popera-divaen Raquelle er netop gået på scenen, da lyset går ud i hele bygningen, og noget sært sker. Pludselig er hun, kameramanden Tonni og dirigenten Georg fanget i mørket. Alle andre er forsvundet, og intet fungerer. Alle rummer de noget, som truer med at bryde ud – for Raquelle er det den ufødte tvilling, Micki, som er vokset i hendes bryst, og som har flået sig fri af hendes kød, samtidig med at mørket sænkede sig over dem. Men Micki er ikke den eneste trussel – og måske langt fra den største – som lurer. De er ikke alene.

“Micki 19:50” er en af de udgivelser, der viser styrken ved de mindre forlag, der skyder op for tiden. Det er svært at forestille sig den udkomme på et stort og pænt forlag, men er man horrorfan, er der altså tale om en lille perle. 130 sider og en historie, der går lige på og hårdt, gør, at man suser igennem den, søbet i blod og godt underholdt hele vejen.

 

Reslows første roman udkom tidligere på året, også på forlaget Valeta. Her har han begået en kortroman, der startede som føljeton på Facebook og nu har opnået sin helt egen fysiske eksistens – med en effektiv forsideillustration af Martin Zauner (som dog lige mangler lidt baggrund eller noget for helt at løfte den fra papiret). Reslows første bog blev betegnet som en science fantasy thriller, men denne gang er der dømt ren horror – ja, næsten skamløst, fristes man til at sige. På den fede måde.

 

“Micki 19:50” er ligesom at få fingrene i en god lavbudget gyser fra et independent filmselskab. Det kan godt være, at der ikke er råd til de voldsomme effekter, men til gengæld fortælles der med en næsten manisk fryd, og historien kører derudaf fra første færd. Det er muligt, at logikken nogle gange falder af i de hårde sving, men det er ærligt talt fuldstændigt ligegyldigt, for Reslow holder stramt om rettet, og han ved, hvor vi skal hen. Og hvor jeg har en mistanke om, at et større forlag ville have forsøgt at pudse det hele af, sætte farten ned i svingene og generelt gøre det hele lidt mere spiseligt, har Valeta givet forfatteren de løse tøjler, der skulle til. Det er der kommet en voldsomt underholdende og intens historie ud af – en af dem, man får lyst til at genlæse med en cola og en stor skål popcorn, mens det stormer udenfor.

Anmeldelse af Skræk og Rædsel - gyserblog.blogspot.com

 

En iskold vinteraften skal den smukke og barmfagre Raquelle optræde på et teater i Nordsjælland. Hun er skaberen af genren popera og er i løbet af ingen tid blevet en superstjerne. Dirigenten Georg glæder sig til denne aften, der skal blive kronen på en lang karriere. Og kameramanden Tonni bander over sin dårlige ryg, en arbejdsskade, mens han dog ser frem til at filme den skønne Raquelle. Hun bærer dog på en grum hemmelighed, der måske - måske ikke - slippes fri, da lyset og strømmen forsvinder i teateret. Publikum er væk og snestormen forhindrer dem i at komme ud. Hvad er det, der sker?

 

Sådan begynder Christian Reslows korte roman MICKI 19.50, der netop er udkommet på forlaget Valeta. Historien har kørt som føljeton på forfatterens Facebook-side, men er altså nu tilgængelig i bogform. Og det er et spændende bekendtskab. Reslow skriver glimrende og han er på ingen måde bange for at udfordre sine læsere.

 

Bogen er delt op i akter, hvor der hele tiden skiftes mellem de enkelte personer. Det virker umiddelbart lidt kunstigt, men giver mere mening efterhånden, som bogen skrider frem. Reslow har nemlig flere overraskelser til os undervejs og de fleste af dem fungerer. Især leges der meget med hvem og hvad det er, der skaber rædslerne. MICKI 19.50 er lidt som en THE TWILIGHT ZONE-episode på syre og den er virkelig underholdende. Og så lægges der ikke fingre imellem i det drabelige og blodige klimaks.

 

MICKI 19.50 kan anbefales som uhyggelig godnatlæsning til alle, der holder af et godt lille gys, der udfordrer de små grå og får nakkehårene til at rejse sig. Et stort plus er også Martin Zauners flotte monster på omslaget (der muligvis kan ligne en spoiler, men som egentlig ikke er det). Et minus er til gengæld opsætningen af teksten, der gang på gang bryder samtlige regler for korrekt orddeling. Den slags burde have været fanget i den endelige korrektur og det efterlader et lidt sjusket indtryk. Her bør man nok stramme op en anden gang.