Omslaget af Micki 19:50 - af Martin Zauner
Omslaget af Micki 19:50 - af Martin Zauner

Christian Reslow fortæller om Micki 19:50

Kære Læser.

 

I foråret 2010 oprettede Forlaget Valeta en såkaldt ’fanside’ for mig, på internetsiden Facebook. Dette var til dels for at reklamere for Miraklets Fald, en roman om parallelle verdner og skæbner, der blev udgivet i samme forbindelse.

 

Al beskedenhed lagt til side, så overraskede det mig at se antallet af tilhængere vokse fra 0 til næsten 90 på rekordtid. Den slags hengivenhed har altid rørt mig (thi jeg er en romantisk sjæl) og jeg følte en øjeblikkelig og uforklarlig trang til straks at belønne disse stakkels, vildfarne mennesker. At tilslutte sig min fanskare er – trods alt – ikke noget, der lønner sig i sig selv … Og dog …

 

Sommeren 2010 bragte et uhyre med sig, i mit lille hjem i jylland. Jeg tog det med mig i seng, kradsede det bag sit våde øre og nærede og plejede det, til jeg følte mig klar til at tage afsked.

 

Monstret hed Micki og Micki skulle have lov at plage mine uforvarende, uskyldige fans!

 

Syv fredage i træk, startende den anden uge i Juli, slap jeg uhyret fri. Føljetonen var en succes og fantallet … Ja, det steg! Enhver fan kunne hver uge frit downloade en ny del og begejstringen derfra har resulteret i denne bog, Kære Læser, som du nu kan holde i hånden.

 

Resultatet er blevet en mørk og kold historie om tre menneskers skæbne, i et forladt teater på nordsjælland. Det er en historie om menneskeligt vanvid, om bestialske begær, om vores mørke, beskidte hemmeligheder.

 

Vid dette, Kære Læser: Micki 19:50 er min kreation, men det er ikke mig, du skal takke for den …

Det er fansene!

Gi’ dem en stor hånd!

Og tak … Tak for Micki!

ANMELDELSER:

 

Man fanges, som læser, ligesom hovedpersonerne, af Reslows fantastiske fortælling om et paradoksalt parallelunivers. Forbered dig på en uhyggelig og tankevækkende rejse ind i det ukendte.

 

      - Jakob Friis Andersen

 

Er man til overraskende gys kan ”Micki 19:50” varmt anbefales.

 

    - Lisbeth Jensen

 

 Fire stjerner herfra til de vellykkede gys og sadistiske mord.

 

     - Urban.dk

 

 

Uddrag af Micki 19:50