Det nye kontor

d. 15/5 - 2010 flyttede forfatterskabet Christian Reslow i nye lokaler. Ovenfor ses et glimt af det kreative miljø, hvor skæbner fødes, udfordres og - til tider - afsluttes... 

Særhederne

..."Som debutterende forfatter gør jeg mig ingen forestillinger om, at jeg skulle vide nok om mit fag, til at fortælle andre om det som en helhed. Istedet har jeg i første omgang valgt blot at åbne dørene ind til de omgivelser, hvor jeg personligt morer mig allerbedst. Det giver forhåbentligt et indtryk af, hvordan jeg personligt foretrækker at arbejde. Hvis ellers nogen er interesserede..."

- C. Reslow 

1: Lampe fra Bestlite. Den bedste læselampe, der nogensinde er skabt og det eneste lys Christian foretrækker at have tændt, når han arbejder.

2: Inspirerende billeder, oftest opstøvet på internettet og printet ud. Ophængt med tegnestifter.

3: Stor, flad skærm, der tillader op til fire maskinskrevne sider på en gang. Christian foretrækker at bevare den forrige side synlig, mens han arbejder på den næste.

4: Så snart biorytmerne begynder at svinge uregelmæssigt og flowet i skriveriet begynder at halte, udskriver Christian øjeblikkeligt dagens arbejde. Inden computeren slukkes tager han endvidere en sikkerhedskopi, låser hoveddøren med seks seperate låse og pakker sit hoved ind i sølvpapir, inden han går ind og gemmer sig under sin seng.

5: Christian ryger. Tsk tsk... Et fuldt askebæger er ensbetydende med en god dags arbejde og mange timers fraværende sindstilstand.

6: I tænkepauser leger Christian med sin zippolighter, til stor irritation for enhver, der måtte være i høreafstand fra de mange klikke- og snappelyde.

7: Kaffe. Som regel sort. Nogle gange spædet op med alkohol. Under alle omstændigheder nærværende..

8: Høretelefoner er den eneste sikre måde, hvorpå Christian med god samvittighed kan ignorere sin telefon, sin sultne kat og sin familie og venner. Som regel lyder tonerne af soft rock, rock eller metal derfra.

9: Trofæer fra koncerter og andre optrædender, som Christian fra tid til anden går til, med stor fornøjelse.